Om Strikkeriet

Firmaoplysninger

StrikkerietMette Skjøtt

v/ Mette Skjøtt
Ekkodalen 7B
3450 Allerød

Se placering på kort.

CVR nr.: 20 41 50 02

Strikkeriet er en enkeltmandsvirksomhed med Mette Skjøtt som indehaver og eneste “ansatte”. Firmaet drives som en hobbyvirksomhed i min fritid.

Kontakt

Du kontakter mig nemmest per e-mail. Jeg forsøger at besvare mails samme dag, og max. indenfor to dage. Du er også velkommen til at ringe til mig på hverdage efter kl. 17 eller i weekender.

Hos mig får du gratis råd og vejledning, og der er intet krav om mindstekøb.

E-mail: mette@strikkeriet.dk

Telefon: 60 22 38 89 (mobil)  – hverdage efter kl. 17 samt i weekender.

Butik

Strikkeriet er en webbutik, dvs. der er ingen fysisk butik hvor du kan føle på varerne, betale og få varerne med hjem med det samme.

Hvis du bor i nærheden er du velkommen til at komme forbi og se mit udvalg og få råd og vejledning, og evt afhente dine varer selv. Men ring venligst og aftal tid først, så du ikke kører forgæves.

For dig som kunde er det naturligvis rarest at kunne handle i en “rigtig” butik. Jeg kan kun tilbyde det næstbedste, nemlig en webbutik. Til gengæld har det også visse fordele, bl.a.:

  • du kan handle i ro og mag når du har tid og lyst.
  • jeg har åbent, når du har tid.
  • der er ingen kunder i kø bag dig, som synes du er lang tid om at beslutte dig.
  • der er ingen udsolgte varer – eller rettere: her er du forberedt på en vis leveringstid.
  • du får varerne leveret lige til døren.

Kvalitet

rygmaerkeNår du bestiller en strikkeopgave hos mig kan du være sikker på at kvaliteten er i top, både med hensyn til garn, strikkefasthed, montering og finish. Jeg lever af tilfredse og tilbagevendende kunder, og sætter en ære i at levere godt håndværk. I dette galleri kan du se eksempler på kundeopgaver jeg har udført.

 

Historie

Strikkeriet blev grundlagt i 1997. Jeg har altid været en ivrig strikker og har blandt andet strikket modeller for diverse garnbutikker. Derudover har jeg strikket utallige opgaver for arbejdskolleger, familie og venner. I 1997 købte jeg min første strikkemaskine, og antallet af strikkeopgaver fik efterhånden et omfang som gjorde, at jeg valgte at blive momsregistreret.

I år 2000 gik jeg på Internettet med Strikkeriet. Dermed fik jeg et udstillingsvindue mod verden, og mulighed for at nå ud til en bredere kreds af kunder. Jeg har ikke råd til at markedsføre min webbutik med dyre bannerreklamer eller TV spots. Jeg lever af tilfredse kunder, som har lyst til at handle hos mig igen og igen, og som udbreder kendskabet til min webbutik ved at henvise venner og bekendte til www.strikkeriet.dk. Efter en stille start er trafikken til mine web sider støt stigende, og jeg har kunder fra alle egne af Danmark og også en del udenlandske kunder.

Gennem årene er der blevet færre og færre strik- og garnbutikker i Danmark. I de fleste byer er der for få kunder til at det er rentabelt at drive en garnforretning. Det er dyrt at have et komplet garnsortiment på lager, og dertil kommer udgifter til butiksleje og personale. På den baggrund ser jeg et behov for en webbutik som Strikkeriet, hvor jeg har mulighed for at sælge garn og strik til alle egne af Danmark. Hos mig får du gratis råd og vejledning, og der er intet krav om mindstekøb.

Persondatapolitik

Alle kundeoplysninger, såsom navn, adresse og e-mail, opbevares fortroligt af Strikkeriet og videregives ikke. Oplysningerne benyttes udelukkende til forsendelse og fakturering. Du vil ikke efterfølgende modtage reklamer via post eller e-mail fra Strikkeriet.

Informationer om nethandel

Hvis du ønsker yderligere informationer og råd om nethandel kan jeg anbefale at du kigger ind på forbrug.dk.

Forslag og kommentarer

Hvis du har forslag eller kommentarer til indholdet på mine websider hører jeg meget gerne fra dig. Send dit feedback til mette@strikkeriet.dk. Det kunne f.eks. være ønsker til nye emner eller manglende informationer.